Skøn 17 årig dreng med interesse for håndbold, PlayStation og musik søger en voksenven 6 timer om ugen i weekenderne - Vallensbæk

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet
Drengen bor i Vallensbæk med sin familie. Han har Down Syndrom og er derudover teenager med stort T. Han kan godt lide at slappe af og hænge ud og skal af og til ’sparkes i gang’. Det kan gøres ved at overraske ham med gode idéer til aktiviteter- han er altid glad og med på en god idé.
Din opgave som hjælper for drengen vil være at bruge tid med ham og møde ham i hans interesser. Han elsker musik og dans og er derudover også glad for trampoliner – så hvis du holder af en tur i X jump er det et plus. Derudover er han også glad for at spille PlayStation, Roblox og Minecraft. En tur i biografen eller en god film på værelset er også noget han holder af.
Han går til håndbold, kan godt lide at spille fodbold eller cykle og bruger også en del tid i sin fritidsklub.
Der er intet personlig pleje i opgaven.


Dine kompetencer:
For at kunne komme i betragtning til denne stilling skal du gerne have erfaring i at arbejde med børn og unge. Der er ikke et krav til specifik uddannelse, men erfaring med, eller viden omkring, Down Syndrom vil være at foretrække.
Du skal besidde personlige kompetencer som at være: omsorgsfuld, tålmodig, rolig af sind og ansvarsbevidst.
Du skal have lyst til at være en ’ven’ for drengen og kunne møde ham i hans interesser.
Derudover ser vi gerne at du er initiativrig i lege og aktiviteter og gerne bidrager med gejst og idéer til nye hyggelige aktiviteter.



Vagtplan og ansættelse
Stillingen lyder på 6 timer om ugen og er som udgangspunkt fordelt således:

  • 3 timer pr. vagt hver lørdag og søndag
Tidsrummet for vagterne aftales i samarbejde mellem dig og familien.



Ansøgning og kontakt
Ansøg stillingen hurtigst muligt. Vi kalder løbende til samtale, så skriv gerne til os i dag.
Vi ser frem til at høre fra dig.




INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vallensbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (6-6 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

OLIVIA DANMARK A/S, Hørkær , 2., 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5987949

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet