Pædagog til Ressourcecenter på Vallensbæk Skole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vallensbæk Skole søger dygtig og ambitiøs pædagog til vores Ressourcecenter, gerne med speciale inden for specialpædagogik.

Stillingen er på fuld tid og med fastansættelse pr. 1. juni 2024 eller snarest herefter, dog senest 1. august.



Vallensbæk Skole er en dejlig skole med god trivsel og høj faglighed.

Vi arbejder målrettet på at udvikle vores læringsmiljøer, så alle elever har mulighed for at blive dygtigere og udvikle deres personlige kompetencer.

Vallensbæk Skole ligger i et naturskønt område, hvor der er rig mulighed for at inddrage udemiljøet i undervisningen. Vi har tæt samarbejde med flere kulturinstitutioner så som ARKEN og Vallensbæk Musikskole.

Der går omkring 550 elever på skolen, og vi er ca 60 medarbejdere. Skolen er opdelt i fase 1 (0.-5. kl.) og fase 2 (6.-9. kl.). Herudover har skolen en gruppeordning.

Vi er i gang med at udvikle og reetablerer vores Ressourcecenter. Således vil hovedparten af enkelintegrationsopgaverne blive varetaget af medarbejdere fra Ressourcecenteret.

Medarbejderne vil sammen med leder udgøre et team, hvorudfra opgaver og forløb tilrettelægges og evalueres. Opgaverne kan omhandle indsatser på enkelelever, men i høj grad også på klasse- og årgangsniveau. Opgaverne i Ressourcecenteret kan også være kombineret med opgaver ind i vores gruppeordning. Således er der tale om mangefacetterede arbejdsopgaver og mulighed for tilrettelæggelse ud fra medarbejdernes kvalifikationer.

Det skal således nævnes at, Gruppeordningen er fysisk placeret på skolen, hvilket muliggør elevernes deltagelse i almenskolen, i det omfang det gavner den enkelte elevs emotionelle, sociale og faglige udvikling.

Målgruppen er primært elever med autismespektrumforstyrrelser eller nedsat funktionsevne.

Gruppeordningen dækker hele klasserækken fra 0. til 9. klasse og er aktuelt inddelt i seks enheder fordelt på indskoling (I1 og I2), mellemtrin (M1 og M2) og udskoling (U1 og U2). Hver gruppe består af ca 8 elever, og grupperne er placeret rundt omkring på skolen.



Opgaverne i forbindelse med enkelintegration kan bl.a. omhandle skolevægring, angst, opmærksomheds- og reguleringsproblematikker.

Vi vægter, at der arbejdes ind i fællesskabet, samt at der generelt arbejdes ud fra elevens nærmeste udviklingszone.



Der vil i den kommende tid være et fokus på, at medarbejderne i både Ressourcecenteret og gruppeordningen indtager et fælles teoretisk ståsted med tilhørende metodiske greb. Desuden at der arbejdes oplevelses- og praksisorienteret.



Vi har brug for dig, fordi:

  • du er engageret i at arbejde med specialundervisning og specialpædagogik
  • du brænder for målgruppen og for at nå vores fælles mål
  • du kan arbejde struktureret og være med til at skabe mening og klarhed i en kompleks hverdag
  • du har en inkluderende tilgang og søger dialog om den pædagogiske praksis og vor fælles retning
  • du har lyst til og har kvalifikationerne til at arbejde mangefacetteret og kan jonglere med mange bolde i luften
  • du har kompetencerne til at tage medansvar og sikre den nødvendige implementering af et fælles teoretisk ståsted
  • du har erfaring med anvendelsen af NUSSA som metodisk greb i dit pædagogiske arbejde, eller har interesse for at lære denne udviklings- og legebaseret tilgang.
  • du har lyst til at være en del af et faglig stærkt ressourceteam og evt en gruppeordning, hvor vi vægter dialog, åbenhed og refleksion i et forpligtende fællesskab
  • du er villig til at indgå i personalets supervision


Vi forventer, at:

  • du er pædagoguddannet, har ambitioner og kan lide at undervise / arbejde indenfor det specialpædagogiske område
  • du kan indgå i et professionelt læringsmiljø med tæt og forpligtende teamsamarbejde
  • du drager omsorg for elevernes trivsel og faglige udvikling
  • du er indstillet på at videreføre et godt og udvidet skole/hjem samarbejde  
  • du er visionær og iderig, og kan være med til at udvikle skolen i samarbejde med kollegaer og ledelse
  • du kan medvirke til et skolemiljø, hvor trivsel og læring følges ad  


Vi kan tilbyde:

  • Supervision og faglig udvikling
  • En arbejdsplads med ambitioner og høj faglighed
  • Engagerede og dygtige kolleger og et teamsamarbejde under udvikling
  • Medarbejderarbejdsplads samt bærbar pc
  • Gode faciliteter samt udeområder der inviterer til glædesfyldt leg og bevægelse


På Vallensbæk Skole arbejder vi på at bevare vores identitet som en mindre skole, hvor nærhed og kendskab til hinanden vægtes højt på såvel elev, medarbejder og ledelsesniveau. Vi tror på, at relationer baner vejen til læring og trivsel, og at man lærer mest, når man er motiveret og nysgerrig.



Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.


Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Christiane Stokholm - mobil: 20 52 01 96, mail: cst02@vallensbaek.dk

Det skal bemærkes, at Vallensbæk Kommune indhenter børne- og straffeattest, når stillingen indeholder arbejde med børn under 15 år.



Ansøgningsfrist tirsdag d. 23. april 2024 kl. 12.00.



Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende.




Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" eller ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vallensbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vallensbæk Kommune, Vallensbæk Stationstorv, 2665 Vallensbæk Strand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6028086

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet