Københavns Vestegns Politi: Nyt fra Vallensbæk - fredag den 12. juni

dato

Vallensbæk er i nat nævnt i døgnrapporten fra Københavns Vestegns Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Kom og mød dit lokale politi på onsdag i Ishøj
Ishøjs lokale betjente besøger Vildtbanegård på onsdag den 17. juni med en af Københavns Vestegns Politis mobile politistationer. Kom forbi Gildbrovej 12 ved boldburet og kiosken mellem kl. 16 og 19 og hils på til en snak om stort og småt i dit lokalområde.

Kom og mød dit lokale politi i Herlev
På onsdag den 17. juni kan du møde Herlevs lokale betjente i Hjortegården med en mobil politistation fra kl. 12 til ca. kl. 16 og igen fra kl. 17 til kl. 20. Du kan også hilse på dem fredag den 19. juni mellem kl. 9 og kl. 13. Mød dem ved beboerhuset ’Hjortehuset’, hvor de vil gerne tale med dig om høre om dit lokalområde. 

 

Sigtet for butikstyveri i Albertslund

Tirsdag den 11. juni kl. 15.12 blev et butikstyveri fra et supermarked på Nordmarks Allé anmeldt. En 56-årig kvinde var set lægge en række varer ned i en medbragt pose, hvorefter hun forlod forretningen uden at betale. Hun blev sigtet for butikstyveri, hvilket hun erkendte i øjeblikket. 

 

Spirituskørsel og kørsel uden førerret i Gladsaxe
Onsdag den 10. juni kl. 07.41 blev en bil rutinemæssigt bragt til standsning på Mørkhøjvej. Det viste sig, at føreren af bilen, en 34-årig mand, var fra frakendt førerretten, så han blev sigtet for kørsel uden førerret. En alkometertest viste desuden en for høj promille, så den 34-årige blev anholdt og sigtet for spirituskørsel og kørt til politigården i Albertslund for en blodprøve. Han erkendte i øjeblikket. 

Indbrud i Villa i Hvidovre
Onsdag den 10. juni kl. 14.29 blev det anmeldt, at der i tidsrummet mellem tirsdag den 9. juni kl. 10.00 og onsdag den 10. juni kl. 14.28 havde været indbrud i en villa på Søliljevej i Hvidovre. Der var bl.a. stjålet smykker. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114. 

Gløder fra ukrudtsbrænder antændte carport i Bagsværd
Torsdag den 11. juni kl. 12.11 indgik der via Alarm 1-1-2 melding om brand i en carport i Mosekæret. Der viste sig at være tale om gløder fra en ukrudtsbrænder som var blæst ind i et skur. 

Tyveri fra byggeplads i Glostrup
Onsdag den 10. juni kl 08.36 blev vi kontaktet af den ansvarlige på en byggeplads på Valdemar Hansens vej i Glostrup, som oplyste at der var stjålet værktøj fra byggepladsen i løbet af natten. Københavns Vestegns Politi hører gerne fra vidner der har set noget i forbindelse med tyveriet.

Narko-kørsel i Vallensbæk 
Onsdag den 10. juni kl 23.45 blev en af vores patruljer opmærksom på en billist på Vallensbæk Torvevej. Da de holdt billisten ind, blev det konstateret, at vedkommende kørte uden at være indehaver af et kørekort. Samtidig valgte patruljen at tjekke bilisten for narko ved hjælp af narkometer. Dette vise udslag for kokain og hash, hvilket billisten blev sigtet for. Han erkendte i øjeblikket. 

Tyveri fra bil i Vallensbæk
Onsdag den 10. juni kl 20.03 modtog vi anmeldelse om at en mand have fået stjålet elektronik fra sin bil der var parkeret på Brøndbyvej i Vallensbæk. Gerningspersonen havde ifm tyveriet smadret bilens bagrude. Københavns Vestegns Politi hører gerne fra evt vidner der har set noget op til.
    
Indbrud i container i Hedehusene
Torsdag den 11.6 kl 14.53 modtog vi anmeldelse om at der var sket indbrud i en container som befandt sig på Hedesøvej i Hedehusene. I forbindelse med indbruddet, var der sket tyveri af diverse værktøj. Københavns Vestegns Politi hører gerne fra mulige vidner. 

Fortsat fornuftig forretningsgenåbning
Københavns Vestegns Politi fører stadig tilsyn med, om butikslivet følger restriktionerne for at genåbne for kunder og handel – og det ser stadig meget fornuftigt ud, siger politichef. Et af de indkøbsområder, som fik besøg af lokalpolitiet mandag, var forretningerne i Taastrups bymidte – og byens borgmester Michael Ziegler var inviteret med på fodpatrulje. Læs mere på kredsens Facebook-side. 

 

 

 


Kilde: Københavns Vestegns Politi