Administrativ lederstilling i ambitiøst og energifyldt lederteam

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Stillingen rummer mange muligheder for udvikling, drift og samarbejde i et unikt, ambitiøst og energifyldt lederteam.



Du agerer i et stort ledelsesrum, hvor du sammen med team TAP (teknisk Administrativt Team) fortsætter udviklingen med optimering af opgaver og processer. Du er en vigtig sparringspartner på flere niveauer. Det er en spændende og udfordrende administrativ lederstilling i en politisk styret organisation.



Du kommer til at stå i spidsen for den samlede administration og du bliver en del af et ambitiøst lederteam med stærke værdier. Lederteamet udgøres af, leder af Kirkebæk, to pædagogiske afdelingsledere og en afdelingsleder for ergo- og fysioterapien og dig.



Kirkebæk er en takstfinancieret virksomhed drevet af Vallensbæk Kommune. Vi sælger pladser til 20 forskellige kommuner i Hovedstadsområdet. Målgruppen er børn med multiple funktionsnedsættelser og svære kommunikationsvanskeligheder. Pt. har vi 63 børn, elever og unge og vi er 95 medarbejdere.



Kirkebæks ambition om det gode børne- og ungdomsliv

”Sammen forpligter vi os på at udvikle børn og unges potentialer og at

alle oplever sig set, hørt og forstået.



Vi styrker børn og unges kommunikative, sociale og kropslige kompetencer - gennem et stærkt samarbejde på tværs af ambitiøse fagligheder.”



Opgaven

Du bliver personaleleder for et humørfyldt, selvstændigt og fagligt dygtigt team bestående af 2 sekretærer og 2 tekniske servicemedarbejdere, der fungerer godt i frihed under ansvar. Derudover er du personaleleder for ca. 10 pædagogmedhjælpere, hvor nogle er fast i et team og nogle fungerer som husets flyvere/vikarer. Du er selv en del af teamet og løfter ad hoc opgaver i administrationen sammen med de to sekretærer. Du er også en del af lederteamet, hvor vi fordeler opgaver efter interesser og kompetencer – det er vigtigt at turde byde ind, da ledelsesteamet består af 5 ledere med hver sin forskellige faglige baggrund. Forskellige perspektiver er altid velkomne.



Du får ansvaret for, at administrationen bl.a. løser opgaver med:

  • Økonomi – budgetlægning, bogføring, stikprøvekontrol, prognoser og budgetopfølgning
  • Ledelsestilsyn
  • Personaleadministration – løn, lønaftaler og ansættelser
  • Elevadministration
  • Årsplanlægning på skolen - arbejdstid og skemaer
  • Elevadministration herunder at servicere ledere i forhold til status og netværksmøder
  • IT-administration (TRIO, TEA, DagtilbudPersonale, Aula, Hjemmeside, Tilbudsportal m.fl.)
  • Indkøb – fødevarer, inventar m.v. samt samarbejde ift. udbud f.eks. af rengøring
  • LISK og GDPR
  • Kontakt med rengøringsselskab og teknisk service i Vallensbæk
  • Brandsyn, hygiejnetilsyn, fødevaretilsyn
  • ABA-anlæg og RMG
  • Aktindsigt og journalisering
  • Overenskomster og lokalaftaler
  • Personalehåndbog
  • Understøtte MED og Skolebestyrelsen
  • En del spontane opgaver, der har væsentlig betydning for hverdagen i huset


Dine opgaver udføres i tæt samarbejde med leder af Kirkebæk og du er indstillet på at servicere de øvrige ledere med administrative opgaver i deres arbejde. Du er sparringspartner vedr. økonomi til leder af Kirkebæk. Administrationen understøtter den faglige opgaveløsning i huset.



Du indgår i Vallensbæks administrative ledernetværk indenfor skoleområdet, hvor der sidder 4 administrative ledere ud over dig – 3 fra de almene skoler og 1 fra ungeområdet. Vallensbæk Kommune yder support på HR, løn og økonomiområdet.



En arbejdsplads der summer af liv, udvikling og rummelighed

Du får en arbejdsplads, der summer af liv og udvikling. Børnemylder, unge mennesker, chauffører og i mindre grad forældre. Lærere, pædagoger, medhjælpere, terapeuter, psykolog og talepædagog med smil og fart over feltet. Ledere og en administration lige midt i hjertet af virkeligheden. Hverdagen er travl og kontaktfladen rummer alle husets medarbejdere. Vi er en arbejdsplads i udvikling og bevægelse og vi forventer, at du ligesom os, er interesseret i at udvikle dig fagligt og som leder.



Du vil referere til leder af Kirkebæk og i hverdagen oplever du lige så meget samarbejde med det øvrige lederteam. Du er en del af lederteamet – både på praktisk og strategisk niveau.



Personlig profil

Du optræder med personligt overskud og kan navigere i krydspres. Du har stærke relations-kompetencer, du møder andre med respekt, anerkendelse og oprigtig nysgerrighed. Du har en vigtig opgave som personaleleder for dit eget personale og som leder på Kirkebæk tager alle i ledelsen del i den samlede ledelsesopgave. Du er som leder synlig, nærværende og inspirerende. Du involverer og inddrager dit team og er medskaber af en god balance mellem glæde, læring, motivation og præstation. Feedback er en naturlig del af din egen og dine medarbejderes udvikling.



Du trives i en travl og til tider hektisk hverdag med mange deadlines og du husker at tage en kop kaffe ind i mellem, så der er balance i livet.



Du skaber værdi og resultater i kraft af din(e):

  • Fleksibilitet og dit overblik
  • Evne til at se muligheder inden for rammer og vilkår både på kort og lang sigt
  • Grundige, analyserende og metodiske tilgang til opgaverne
  • Udadvendte, optimistiske og kontaktskabende facon
  • Loyale, betænksomme og rolige væsen
  • Ihærdige, målrettede og beslutsomme handlinger


Du kan se dig selv i Vallensbæks værdier: Tillid, Nærvær og Dialog, som medarbejder- og ledergrundlag i Vallensbæk er bygget op omkring.



Faglig profil

Du har gennem din baggrund erhvervet dig stærke kompetencer indenfor det administrative felt. Du har særlig interesse for økonomi og udvikling af administrative processer, og skaber sammen med lederteamet en effektiv drift i forhold til de ressourcer, der tilføres via taksten. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende stilling på en specialskole eller en folkeskole.



Dine kompetencer og kvalifikationer:

  • Relevant uddannelsesmæssig baggrund eventuelt suppleret med lederuddannelse
  • Stærke økonomiske og administrative kompetencer
  • Erfaring med udarbejdelse af økonomiske styringsværktøjer og økonomiopfølgning
  • Du er godt kørende i Excel, TRIO, TEA, DagtilbudPersonale, Acadre, Nem Økonomi og KMD Opus – eller ferm til at sætte dig ind i nye systemer


Løn og ansættelse

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Forventet lønniveau er 45.000 kr. plus eventuelt individuel forhandling og plus pension.



Ansøgningsfrist 16.08.2024 klokken 12.00



Vi gennemfører to samtalerunder. Første samtalerunde afvikles mandag den 19.08.2024 fra klokken 08.30. Anden samtalerunde afvikles fredag den 23.08.2024 fra klokken 13.00.



Mellem de to samtalerunder gennemføres et testforløb incl. samtale og der indhentes efter anden samtale referencer. I forbindelse med ansættelse indhenter vi børne- og straffeattest.



Tiltrædelse 1. september 2024 eller snarest derefter.



Vi glæder os til at høre fra dig

Kom på besøg og oplev en del af den arbejdsplads, der kan blive din fremtid. Kontakt leder af Kirkebæk Pia Kofoed Jacobsen i uge 33 på telefon 21 56 95 89 eller 43 66 05 50 eller pkj01@vallensbaek.dk med spørgsmål og for at aftale besøg, der kan ligge i uge 33.

Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" eller ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vallensbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Vallensbæk Kommune, Gymnasievej, 2625 Vallensbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6083323

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet