Københavns Vestegns Politi: Nyt fra Vallensbæk - onsdag den 2. september

dato

Vallensbæk er i nat nævnt i døgnrapporten fra Københavns Vestegns Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Anholdt for hashhandel i Brøndby

Efter flere henvendelser fra borgere om mulig handel med hash på Brøndbyøster Torv gik lokalbetjente fra Københavns Vestegns Politi i aktion torsdag den 27. august ved middagstid. Det endte med, at en 22-årig mand fra lokalområdet blev sigtet for en stribe hashhandler og frataget cirka 80 gram hash og sine penge. Der venter ham nu et strafferetligt efterspil. Lokalpolitiet hører stadig gerne fra borgerne og varsler et fortsat politifokus mod købere og sælgere i området.

 

Røg joint og kørte bil i Albertslund

Mandag den 31. august kl. 10.59 anmeldte en borger, at tre personer var kørt i en bil efter at have røget en joint. En patrulje fik standset bilen på Roskildevej, hvor den 27-årige fører, en mand fra Esbjerg, ganske rigtigt blev testet positiv for hash. Han blev anholdt og kørt til blodprøve på politigården.
Hashkørsel straffes efter størrelsen på mindsteværdien af THC i blodet: Lavt niveau koster en halv nettomånedsløn plus et klip i kørekortet. Mellem-niveau koster en nettomånedsløn plus betinget frakendelse af førerretten, mens høj-niveau udløser en ubetinget frakendelse. 

 

Overholdt ikke vigepligt og forårsagede færdselsuheld i Brøndby

Tirsdag den 1. september kl. 16.28 kørte en patrulje til et materielt trafikuheld på Park Allé. En bilist var kørt ad Abildager og fortsatte uden at standse for ’hajtænder’- dvs. ubetinget vigepligt - ud i Park Allé, hvor en anden bil blev påkørt. Ingen personskade, ringe materiel skade. Standser man ikke for ubetinget vigepligt og er årsag til et trafikuheld, er straffen som udgangspunkt en bøde på 2.500 kr. og en betinget frakendelse af førerretten i tre år. 

 

Tyveri af værktøj fra varebil i Hvidovre

    Mandag den 31. august anmeldte en borger, at hans varebil i tiden fra fredag aften den 28. august til lørdag morgen den 29. august var opbrudt, og at der var stjålet forskellige el-værktøj, mens den var parkeret på Gammel Køge Landevej

Undgå tyveri fra firmabiler/håndværkervogne
1. Gør tyven utryg: Parkér så vidt muligt et synligt eller befærdet sted med god belysning eller overvågning
2.  Gør det svært for tyven: Parkér tæt mod et stakit, hæk eller mur, så adgang til vare- og bagagerum blokeres – og overvej garage3.  Frist ikke tyven: Fjern synligt værktøj og andre værdigenstande. Overvej at opbevare dyrt værktøj et sikkert sted4.  Gør tyvens liv surt: Mærk dit værktøj med synlig gravering eller usynlig lak og registrér dit værktøjs serienumre, tag gerne fotos5.  Skræm tyven væk: Overvej videoovervågning, alarm og gps-tracking – og skilt tydeligt med det

Indbrud anmeldt i lejlighed i Rødovre

Mandag den 31. august anmeldte en beboer et indbrud i sin lejlighed på Lillekær sket mellem kl. 14 og 20 lørdag den 29. august. En dør var brudt op, og lejligheden var undersøgt for værdier. Københavns Vestegns Politi hører gerne fra vidner, som har bemærket noget mistænkeligt i gerningstidsrummet – kontakt 4386 1448.

 

Sigtet for butikstyveri i Vallensbæk

 Mandag den 31. august kl. 16.11 tilkaldte personale i et supermarked på Tværbækvej politiet, fordi man tilbageholdt en mistænkt butikstyv. En patrulje kørte frem og rejste efter undersøgelser sigtelse mod en 61-årig mand for tyveri af dagligvarer til 75 kr.

Stor bøde for at køre uden førerret i Vallensbæk

Tirsdag den 1. september kl. 9.35 standsede en patrulje en varebil på Vallensbæk Torvevej til kontrol af bil og fører. Føreren, en 33-årig mand, kunne ikke fremvise kørekort, og det viste sig, at han slet ikke havde førerret. Det koster en bøde på 7.000 kr. første gang, 8.500 kr. anden gang og tredje gang er bøden 10.500 kroner plus at bilen kan konfiskeres. 
Kørsel uden kørekort i Rødovre
Tirsdag den 1. september kl 11:28 stoppede en af vores patruljer en varevogn på Ejbyvej i Rødovre. Det viste sig at bilens 38-årige fører ikke have kørekort. Godt nok oplyse han, at han havde et udenlandske kørekort – men det ændrede ikke på at han ikke havde førerret til bil i Danmark og derfor blev han sigtet.

Narko-kørsel i Albertslund

Tirsdag den 1. september kl 20:35 blev en af vores patruljer opmærksomme på en bil på Kongsholms Allé, som de derfor valgte at stoppe. Fører af bilen oplyste at han var frakendt kørekortet – og derfor blev han sigtet for dette. Under snakken med den 19-årige, fik betjentene mistænkte om at den unge mand kunne være påvirket af hash. Derfor blev han anholdt og taget med på politigården for blodprøvetagning. Den 19-årige afviste at have kørt påvirket. Du kan se straffen for hash-kørsel lidt højere oppe.

Indbrud i Hedehusene

Manda den 31. august kl 12:22 modtog vi anmeldelse om at der havde været indbrud i et hus på Nøddebovej i Hedehusene. Vores folk på stedet, kunne konstaterer at der blandt andet var stjålet sølvtøj. Københavns Vestegns Politi hører gerne fra evt. vidner

 

Butikstyveri i Rødovre1

Mandag den 31.8 kl 18:11 modtog vi anmeldelse om butikstyveri i et stormagasin i Rødovre. En 33-årig kvinde var mistænkt for at have stjålet to tasker. Kvinden erkendte, men ønskede derudover ikke at udtale sig til politiet. Hun blev sigtet for butikstyveriet. 

 

Butikstyveri i Rødovre2

Tirsdag den 1. september kl 1510 blev en af vores patruljer sendt til et storcenter i Rødovre, hvor butikspersonale havde tilbageholdt en 30-årig kvinde, som var mistænkt for butikstyveri i tre forskellige butikker i centret. Kvinden erkendte over for patruljen og blev sigtet.

 
Kilde: Københavns Vestegns Politi