Kilde: Københavns Vestegns Politi

Københavns Vestegns Politi: Nyt fra Vallensbæk - fredag den 22. maj

Vallensbæk er i nat nævnt i døgnrapporten fra Københavns Vestegns Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

28-årig kvinde sigtet for butikstyveri i Brøndby

En politipatrulje rykkede onsdag den 20. maj kl. 18.00 ud til en anmeldelse om et butikstyveri fra supermarked på Nygårds Plads i Brøndby. Butikkens personale havde tilbageholdt en 28-årig kvinde, idet hun havde stjålet diverse varer. Patruljen sigtede hende for butikstyveri, som hun erkendte i øjeblikket.

 

62-årig mand sigtet for butikstyveri i Søborg

Onsdag den 20. maj kl. 13.42 kørte en politipatrulje til en anmeldelse om et butikstyveri fra dagligvarebutik på Søborg Hovedgade i Søborg. Butikkens personale havde tilbageholdt en 62-årig mand, idet han havde stjålet diverse varer. Patruljen sigtede ham for butikstyveri, som han erkendte i øjeblikket. 

 

70-årig kvinde sigtet for butikstyveri i Taastrup

En politipatrulje rykkede torsdag den 21. maj kl. 15.12 ud til en anmeldelse om et butikstyveri fra dagligvarebutik på Østerparken i Taastrup. Butikkens personale havde tilbageholdt en 70-årig kvinde, idet hun havde stjålet en pakke chokoladekiks. Patruljen sigtede hende for butikstyveri, som hun erkendte i øjeblikket.

 

Indbrud i villa i Albertslund

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et villaindbrud sket mellem tirsdag den 19. maj kl. 22.00 og onsdag den 20. maj kl. 00.30 på Galgebakken Sten i Albertslund. Indstigning var sket via et vindue, og diverse elektronik var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.

 

Indbrud i villa i Brøndby

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et villaindbrud sket mellem tirsdag den 19. maj kl. 23.00 og onsdag den 20. maj kl. 07.00 på Bredager i Brøndby. En dør var opbrudt, og diverse kosmetik, smykker samt tasker var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.

 

Vær opmærksom på indbrud

Overordnet siger vi: 
1. Gør det besværligt: Huset (låse, døre, vinduer) skal kunne modstå indbrudsforsøg i 3 min. Brug tænd/sluk lys udendørs, tyven kan ikke lide at skabe opmærksomhed. Lim glaslister fast og skru rammen fast med stålskruer. Sæt ekstra beslag på udsatte vinduer, hvor tyven kan have arbejdsro.
2. Gør det risikofyldt: Aftal nabohjælp! Det tyven frygter mest er mennesker, der er opmærksomme. Aftal at passe på hinandens boliger i ferierne – brug nabohjælp (feriekalender). Aftal at I er opmærksomme i hverdagen og reagere hvis i ser noget der stikker ud – brug nabohjælp (advarsler). Hold hækken lav til vejen, så tyven ikke har arbejdsro
3. Brug din sunde fornuft: Ryd op og fjern f.eks. iPad fra vinduet og rod i haven med børnenes legetøj.

 

Tyveri fra personbil i Søborg

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et tyveri fra en VW Touran personbil sket mellem onsdag den 20. maj kl. 23.00 og torsdag den 21. maj kl. 08.00 på Højmarksvej i Søborg. Bilen var ulåst, hvorfor der var skaffet sig adgang og stjålet diverse solbriller. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.

 

Tyveri fra personbil i Bagsværd

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et tyveri fra en personbil sket torsdag den 21. maj mellem kl. 15.30 og kl. 17.15 på Skovalleen i Bagsværd. En rude var knust, og en taske var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.

 

Undgå tyveri fra bilen

1. Gør det svært for tyven: Luk og lås altid alle døre, vinduer og soltag
2. Frist ikke tyven: Fjern mobiltelefon, GPS-enhed og øvrige værdigenstande, når du forlader bilen
3. Gør tyven utryg: Parkér så vidt muligt et synligt eller befærdet sted med god belysning eller overvågning
4. Skræm tyven væk: Overvej bilalarm eller låsebolte på fælge 

 

Tyveri fra varebil i Glostrup

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et tyveri fra en sort Seat Toledo Van varebil sket onsdag den 20. maj mellem kl. 08.10 og kl. 08.15 på Diget i Glostrup. En dør var opbrudt, og diverse fiskegrej samt værktøj var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.

 

Undgå tyveri fra firmabiler/håndværkervogne

1. Gør tyven utryg: Parkér så vidt muligt et synligt eller befærdet sted med god belysning eller overvågning
2. Gør det svært for tyven: Parkér tæt mod et stakit, hæk eller mur, så adgang til vare- og bagagerum blokeres – og overvej garage
3. Frist ikke tyven: Fjern synligt værktøj og andre værdigenstande. Overvej at opbevare dyrt værktøj et sikkert sted
4. Gør tyvens liv surt: Mærk dit værktøj med synlig gravering eller usynlig lak og registrér dit værktøjs serienumre, tag gerne fotos
5. Skræm tyven væk: Overvej videoovervågning, alarm og gps-tracking – og skilt tydeligt med det

 

30-årig mand sigtet for kørsel uden førerret i Rødovre

Onsdag den 20. maj kl. 11.55 bragte en politipatrulje en 30-årig mandlig bilist til rutinemæssig standsning på Nørregårdsvej i Rødovre. Manden havde ikke kørekort, hvorfor han blev sigtet for kørsel uden førerret. Han erkendte i øjeblikket. 

 

23-årig mand sigtet for kørsel uden førerret i Albertslund

Onsdag den 20. maj kl. 02.50 standsede en politipatrulje en 23-årig mandlig bilist på Roskildevej i Albertslund. Manden havde ikke kørekort, hvorfor han blev sigtet for kørsel uden førerret. Han erkendte i øjeblikket. 

 

74-årig mand sigtet for kørsel uden førerret i Brøndby Strand

En politipatrulje standsede onsdag den 20. maj kl. 17.32 en 74-årig mandlig bilist på Strandesplanaden i Brøndby Strand. Manden havde ikke kørekort, hvorfor han blev sigtet for kørsel uden førerret, som han erkendte i øjeblikket. 

 

Kørsel uden førerret kan koste bilen

Fører du bil uden førerret, er bøden 7.000 kroner første gang. Anden gang koster det 8.500 kroner. Tredje gang er bøden 10.500 kroner plus at bilen kan konfiskeres. Fjerde gang koster det 14.000 kroner og derefter fængselsstraf. 

 

21-årig mand sigtet for narkokørsel samt kørsel uden førerret i Søborg

Torsdag den 21. maj kl. 19.55 kørte en politipatrulje til en anmeldelse om et solo færdselsuheld på Buddingevej i Søborg. En 21-årig mandlig bilist havde mistet herredømmet over bilen, hvorfor han påkørte et midterautoværn. Manden slap uden skader, og blev skønnet narkopåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for narkokørsel. Han ønskede ikke at tage stilling til sigtelsen. Manden havde desuden ikke kørekort, hvorfor han blev sigtet for kørsel uden førerret, som han erkendte i øjeblikket. Han blev kørt til politigården i Albertslund til blodprøver.

 

25-årig mand sigtet for flere lovovertrædelser i Albertslund

Onsdag den 20. maj kl. 21.21 kørte en politipatrulje til en anmeldelse om mulig spirituskørsel på Abildgården i Albertslund. Patruljen standsede den mistænkte – en 25-årig mandlig bilist – og skønnede ham narkopåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for narkokørsel. Han ønskede ikke at tage stilling til sigtelsen. Manden blev desuden sigtet for kørsel uden førerret, at være i besiddelse af narko samt overtrædelse af våbenloven, idet han havde en peberspray på sig. Han ønskede ikke at tage stilling til sigtelserne og blev ligeledes sigtet for overtrædelse af knivloven, som han nægtede i øjeblikket. En 29-årig mandlig passager blev også sigtet for at være i besiddelse af narko, som han nægtede i øjeblikket. Den 25-årige blev kørt til politigården i Albertslund til blodprøver. 

 

37-årig mand sigtet for flere overtrædelser af færdselsloven i Rødovre

Torsdag den 21. maj kl. 09.43 standsede en politipatrulje en 37-årig mandlig bilist på Islevbrovej i Rødovre, idet han ikke benyttede sikkerhedssele. Han blev sigtet for dette, som han erkendte i øjeblikket. Han havde desuden ikke kørekort, hvorfor han blev sigtet for kørsel uden førerret, som han erkendte i øjeblikket. Manden blev ligeledes skønnet narkopåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for narkokørsel samt kørt til politigården i Albertslund til blodprøver. Han erkendte delvist i øjeblikket.

 

19-årig mand sigtet for narkokørsel i Brøndby

Torsdag den 21. maj kl. 21. 03 bragte en politipatrulje en 19-årig mandlig bilist til rutinemæssig standsning på Brøndbyøstervej i Brøndby. Manden blev skønnet narkopåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for narkokørsel samt kørt til politigården i Albertslund til blodprøver. Han nægtede i øjeblikket. 

 

22-årig mand sigtet for narkokørsel i Vallensbæk

En politipatrulje standsede torsdag den 21. maj kl. 16.00 en 22-årig mandlig bilist på Holbækmotorvejen i Vallensbæk. Manden blev skønnet narkopåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for narkokørsel. Han erkendte i øjeblikket. Manden blev desuden sigtet for at være i besiddelse af narko, som han erkendte i øjeblikket. Han blev kørt til blodprøver på Albertslund politigård. 

 

Narkotikakørsel

Straffen for narkokørsel afhænger af, om der er tale om kørsel med hash i blodet eller kørsel med andre stoffer i blodet. I begge tilfælde er bøden indkomstbestemt og beregnes ud fra årsindtægten.
Kørsel med hash i blodet: Straffen første gang for kørsel med hash i blodet afhænger af THC-koncentrationen, som er inddelt i tre niveauer: Lavt, middel og højt. Her er straffen henholdsvis en halv måneds nettoløn og et klip i kørekortet, en måneds nettoløn og betinget frakendelse af førerretten og en måneds nettoløn og ubetinget frakendelse af førerretten.
Kørsel med andre narkotiske stoffer i blodet: Straffen første gang for kørsel med andre narkotiske stoffer i blodet er bøde og giver hel måneds nettoløn samt altid en ubetinget frakendelse af førerretten. Gentagen narkokørsel udløser fængselsstraf uanset om, hvilken form for narko der er tale om. Fængselsstraffen kan gøres betinget mod en indtægtsbestemt bøde på en måneds nettoløn og afvikling af samfundstjeneste eller behandling mod narkotikamisbrug. Hvis du tidligere har en afgjort spiritussag og efterfølgende kører narkokørsel, betragtes det som anden gang du kører narkokørsel.

 

28-årig mand sigtet for spirituskørsel i Brøndby Strand

Torsdag den 21. maj kl. 22.10 standsede en politipatrulje en 28-årig mandlig bilist på Gammel Køge Landevej i Brøndby Strand. Manden blev skønnet alkoholpåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for spirituskørsel samt kørt til politigården i Albertslund til blodprøver. Han erkendte i øjeblikket.

 

37-årig mand sigtet for spirituskørsel i Hvidovre

Fredag den 22. maj kl. 00.47 rykkede en politipatrulje ud til en anmeldelse om et solo færdselsuheld på Hvidovre Enghavevej i Hvidovre. En 37-årig mandlig bilist havde mistet kontrollen over bilen, hvorfor han havde påkørt en mur. Manden blev stoppet af politiet som skønnede ham alkoholpåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for spirituskørsel samt kørt til politigården i Albertslund til blodprøver. Han erkendte i øjeblikket. Han blev desuden sigtet for kørsel uden førerret, som han erkendte i øjeblikket.

 

Spirituskørsel koster dyrt

Bøden for førstegangs-spirituskørsel beregnes efter årsindtægt og promillestørrelse. Tjener man f.eks. 250.000 kroner, koster en promille på 0,51 første gang 5.000 kroner, en promille på 1 koster 10.000 kroner og 1,5 hele 15.000 kroner. Promiller fra 0,5 til 1,2 udløser en betinget frakendelse af kørekortet. Ved promiller over 1,2 mistes førerretten straks. Når frakendelsestiden er udløbet, skal man først gennemgå et særligt kursus om alkohol og trafik. Derefter skal man tage – og betale for - kørekort helt forfra. Promiller over 2 og gentagen spirituskørsel udløser fængselsstraf. Straffen kan gøres betinget mod en indtægtsbestemt bøde og afvikling af samfundstjeneste eller alkoholistbehandling. Hvis du tidligere har en dom for narkokørsel og efterfølgende kører spirituskørsel, vil det blive betragtet som værende anden gang du kører spirituskørsel. 

 
Mød redaktionen
Profilbillede
Søren Martin Mørch smm@vores-mediehus.dk
Profilbillede
Michael Juul Sørensen mj@vores-mediehus.dk
Profilbillede
Eline Krarup ek@vores-mediehus.dk
Flere artikler